Det kan være svært, at foretælle om sine egne billeder, og derfor har jeg valgt at lade andre gøre det:

Af en journalist, til avisen i Århus, november 2000:
Kims billeder er glade stærke farver, og beskrives som store varme farvecollager, spændt helt ud til billedrammen af bløde penselstrøg, malet indefra og ud. Billederne giver dig et andet syn, et syn der åbner for de ellers usynlige porte til et tidløst rum. Åbner for riger, du for længst har glemt alt om.
“De svungne penselstrøg rører ved noget i dig, de træder ind i dig, og forandrer dig. Billederne giver udtryk for rum i dig, der ellers ligger hen“.

En anden skriver:
Skyerne væk fra tankerne, ilden i sjælen og flammerne der slår op og ud igennem farvernes sanselige bombardement, og samtidig ophøjes atmosfæren i ethvert billede, som et tempel af stilhed og ro, der indeni den seendes, beskuerens bevisthed, får solen, den indre, til at stå op, strække sig og kaste sine stråler af guld over en ny dag, en ny begyndelse, en lovprisning til alt hvad der er skabt, fra maleren Kim Rasmussens kosmiske pensel med en ny begyndelses bankende, pulserende puls. Kim Rasmussen strejfer himlen i os alle, og lader som sådan, ingen uberørt! Go’ begyndelse